Danskerne bruger mest på hotel i Danmark

hotel_receptionNoget tyder på, at udgifterne til danskernes hotelophold er højere, når de overnatter i Danmark end når de overnatter i udlandet, viser hotels.coms seneste Hotel Price IndexTM.

Danskerne betaler i gennemsnit 901 kroner for en enkelt hotelovernatning herhjemme, hvorimod de i udlandet kun lægger 870 kroner for et hotelværelse.

Det er ikke alle nationaliteter, som bruger flest penge på hotelophold i deres eget land. Prisindekset viser, at folk fra Latinamerika og Asien betaler mere for en overnatning på hotel i udlandet end derhjemme.

Særligt Argentina skiller sig ud. De lægger i gennemsnit 997 kr. for et hotelværelse i udlandet, imens de kun skal af med 594 kr., når de tager på hotel i deres eget land.