Danskerne henter mere øl syd for grænsen

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten ligger det reelle salg væsentligt over de seneste officielle tal – også når man korrigerer for salget til svenskere og nordmænd, skriver avisen.dk.

 

I 2009 skønnede Skat, at danske producenter solgte 85 millioner liter øl og 100 millioner liter sodavand til grænsehandelen, men enten er omfanget konsekvent undervurderet, eller også er det eksploderet i 2010 og 2011, viser de nye tal for grænsehandlen.

 

Bryggeriforeningens medlemmer solgte sidste år ifølge revisionskoncernen Deloitte 181 millioner liter øl og 220 millioner liter sodavand til grænsebutikkerne – altså mere end dobbelt så meget som de officielle tal og det betyder, at hver tredje af danskernes sodavand og hver fjerde af deres øl er købt i grænsebutikkerne.

Skrevet af Flemming Juul