Danskerne rejser helst med rutefly

To eller flere årlige rejser foretrækkes af 86% af respondenterne, og storbyferie i Europa er den mest populære ferieform i øjeblikket.

 

31% ønsker at rejse to gange årligt, mens 55% byder ind med tre eller fire rejser årligt. 47% af brugerne har en husstandsindkomst på 500.000 kr. eller derover – og 22% har et årligt indtægtsgrundlag på 700.000 kr. eller derover i husstanden.

 

Det er især modne rejsende, der har tid og penge til at føre drømmene ud i livet. 73% af respondenterne er i 50+ kategorien, et segment der primært rejser uden børn. Det er ikke de selvstændige eller chef-/direktørsegmentet der dominerer. Det er funktionærer og tjenestemænd (49%) og personer, der har forladt arbejdsmarkedet (27%). 71% af alle respondenter har ejerbolig.

 

56% foretrækker vore EU-nabolande, især Sydeuropa. Går rejsen til interkontinentale rejsemål står Asien øverst på ønskelisten. 61% ønsker at bruge rutefly, mens kun 35% ønsker at tage på en decideret charterrejse.

Skrevet af Flemming Juul