Danskerne slapper af med krimier

ferieFERIELEKTURE: Ifølge Spies vælger 59% altid at tage en bog/lydbog med til sommerferien. Mest populære er krimier fulgt af skønlitteratur og biografier.

Poesi har til gengæld trange kår hos de ca. 23.000 danskere i Spies Rejsepanel. Ikke en eneste fortæller, at de medbringer denne form for underholdning…

Spies undersøgelse viser, at af dem, der tager bøger med på ferien, har 68% en eller to bøger med, mens 26% når at læse tre-fire bøger. 5% siger, at de læser fem eller flere bøger. Nederst på Top 10 listen over det mest populære læsestof ligger faglitteratur, bøger om personlig udvikling og altså poesi.

”For mange er den ultimative feriedrøm at ligge under en parasol og læse en krimi – det er afslapning, når det er allerbedst”, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

TOP 5: Krimier (59,4%), Skønlitteratur (16,6%), Biografier (7%), Kærlighedsromaner (5,7%)

Det bliver stadig mere populært at efterlade de læste bøger til andre gæster på ens hotel. 35% vælger at efterlade en eller flere bøger. 23% bytter bøger med andre gæster.