Danskerne storshopper rejser på nettet

online-shopping81% af danskerne foretrækker at købe ferier på nettet, mens kun 11% ønsker en fysisk forhandler. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Eniro Danmark. Tallene viser også, at kun 5% foretrækker at købe deres rejser på en udenlandsk hjemmeside.

”Når danskerne i så høj grad køber rejser online, hænger det sammen med, at mange rejsebureauer har en helstøbt brugeroplevelse. På den måde har rejsebranchen været frontløber for den udvikling, der pt. finder sted inden for nethandel,” siger Stefan Kercza, adm. direktør hos Eniro Danmark.

Hos momondo ser man i øjeblikket øget trafik fra danskere, der vil have den bedste pris på skiture, storbyferier eller en rejse til varmere himmelstrøg. Og virksomheden mærker også tydeligt, at brugerne rykker ind på de mobile platforme, fortæller Julie Pedersen, pressechef hos momondo:

”Fra december til januar har vi haft en næsten firedobling i antal besøg via vores mobile søge-app, så vi fokuserer selvfølgelig på at levere den bedste brugeroplevelse på tværs af platforme og individuelle behov.”