Danskerne vælger italiensk feriemad

ferie måltid42% af danskerne vælger det italienske feriekøkken, mens kun 23% foretrækker tapas og det spanske køkken. Andre 23% vil vælge feta, tomatsalat, tzatziki og det øvrige græske køkken.

Det fremgår af en undersøgelse Apollo har gennemført blandt blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Mens alle, på nær sønderjyderne og bornholmerne, fra hele landet peger på det italienske feriekøkken som favorit, vælger nordjyderne, fynboerne og folk i hovedstadsregionen de spanske restauranter, mens midtjyder og sjællændere går ud og spiser græsk.

Sønderjyderne foretrækker der imod en græsk restaurant og fortsætter derefter til en italiensk, mens bornholmerne lægger ud med tapas fra det spanske køkken og fortsætter med burgere og milkshakes fra det amerikanske feriekøkken.

Der er ingen danskere, der har det danske feriekøkken som favorit, men der er en tendens til, at jyderne er gladere for det danske køkken end gennemsnittet. 21% af sønderjyderne og 19% af midtjyderne finder, at smørrebrød eller en sildemad er noget af det ypperste på ferien. Blandt københavnerne vælger kun 11% det danske køkken som feriefavorit.