Dårligt første kvartal for Lufthansa

2019/08/defaultmain.jpgDen store tyske flykoncern taber langt mere end ventet af luftfartsanalytikerne i første kvartal

Driftsunderskuddet blev ikke mindre end 359 millioner Euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg havde regnet med et tab i størrelsesordenen 323 millioner Euro, skriver borsen.dk.

Nettoresultatet for kvartalet løb op i minus 459 millioner Euro mod et tab sidste år i tilsvarende kvartal på 394 millioner Euro.

Koncernens omsætning holdt sig på samme niveau som for et år siden med 6,63 milliarder Euro, hvilket stemmer overens med forventningerne.

Lufthansa fastholder sine forventninger for hele året.