DAT i retten med norsk ministerium

I dag, mandag, mødes DAT – Danish Air Transport – og det norske transportministerium i retten. Årsagen er en tvist om ministeriets krav om brug af indflyvningssystemet Scat-1 på de regionale udbudsruter.

Scat-1 giver flyets autopilot styringssignaler hvert halve sekund så flyet ledes ind til landing med op til 10 cm nøjagtighed, skriver boarding.no.

”Vi er enige i, at dette udstyr er udmærket, men det er Widerøe som ejer hele udstyret”, siger DATs chef Jesper Rungholm til avisen Nordlys.

Problemet er, at Scat-1 er gået ud af produktion og kun benyttes af Widerøe.

DAT og Widerøe kæmper om de regionale udbudsruter i de nordligste Norge og transportministeriet kræver, at det selskab, som skal drive rutenettet i nord, skal have dette system installeret fra dag ét – 1. april 2013.

”Det vil tage os fem til otte måneder at installere det”, siger Jesper Rungholm, som i retten vil stille krav om, at dette punkt ændres i udbudskriterierne til, at udstyret skal være på plads ’hurtigst muligt’.

Hvis ministeriet ikke vil ændre kravene, mener DAT, at det er et klart signal om, at den norske regering favoriserer Widerøe.

”Det vil i så fald betyde, at den ikke ønsker andre selskaber end Widerøe”, siger Jesper Rungholm.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.