Kaptajnen har altid ansvaret

Da krydstogtskibet Empress of the North fra rederiet Majestic Amerika gik på grund på klipper ved Alaska i maj i fjor, kunne det være endt meget værre. Nu kunne alle passagerer evakueres, selv om skibet var stærkt beskadiget med et stort hul i bunden og på siden.



The National Transportation Safety Board fastslår i sin rapport, at kaptajnen havde ladet en helt uerfaren udsigtsmand stå fremme og holde udsyn, og på broen var en tredje styrmand, som slet ikke var bekendt med det klippefyldte farvand.



I forvejen er krydstogtskibene under streng kontrol af både sikkerheds-og miljøhensyn i Alaska. Samtidig er det tredje gang at rederiets skibe laver ravage i området siden 2002.



Det er nu sandsynligt, at rederiet får sine tilladelser inddraget til det farvand.

Skrevet af