Alitalia løber tør for brændstof

Alitalia, der forleden erklærede sig insolvent, advarer nu, at selskabet ikke har penge til flybrændstof og derfor kan risikere at måtte annullere flyvninger fra i dag, mandag, skriver nyhedsbureauet AP.



Meldingen har igen fået den italienske regering til at lægge tryg på flyselskabets fagforeninger for at acceptere omfattende nedskæringer. Den italienske stat ejer lidt under halvdelen af aktierne i Alitalia, der taber millioner af kroner hver eneste dag.



Alitalia skal sælges og have tilført ny kapital, men kun et italiensk konsortium har foreløbig officielt budt på at overtage Alitalias overskudsgivende forretningsområder.



Findes der ingen løsning for Skyteam-medlemmet kan alle 20.000 ansatte miste deres job.



I april kom Air France KLM med et overtagelsestilbud, men det fik såvel Alitalias fagforeninger som italienske politikere forpurret – bl.a. fordi det vil indebære store nedskæringer i det økonomisk meget trængte flyselskab.


Skrevet af