Stor søgning på rejser til USA

Den svage dollarkurs har sat gang i danskernes lyst til at rejse til USA – i gennemsnit er hver femte henvendelse til et af Danmarks største ferierejsebureauer, Gate Eleven, om rejser til netop USA.




”Salget af USA-rejser er i øjeblikket 20% over samme tid i fjor, hvor det dog var noget svagt. Krigen i Irak er overstået – og priserne på flybilletter over Atlanten har vist aldrig været lavere,” siger Lone Bach, direktør i Gate Eleven.



Især mange børnefamilier vælger USA i skolernes sommerferie. For en familie på fire er det muligt at flyve til fx. New York for ca. 11.000 kr. eller til Miami for ca. 13.000 kr. i alt.




”Mange familier lokkes fx. af dollarens styrtdyktil de populære forlystelsesparker omkring Orlando i Florida. På to år er dollaren faldet ca. 2,50 kr. til 6,23 kr. Alene i sidste måned blev dollaren ca. 50 øre billigere – og ikke meget tyder på, at nedturen er stoppet,” siger Lone Bach.



Listen over de 10 mest populære rejsemål i USA hos Gate Eleven er: Orlando, Miami, New York, Los Angeles, San Francisco, Washington DC, Boston, New Orleans, Seattle og Dallas.

Skrevet af