Sterlings krak gav millionunderskud i Billund Lufthavn

Ganske vist satte lufthavnen sidste år passagerrekord med 2,5 mio. passagerer, men fik også et underskud på seks mio. kr. Underskuddet tilskrev lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen ikke mindst Sterlings konkurs i oktober sidste år, som kostede lufthavnen otte mio. kr. Lufthavnen omsatte i fjor for en halv milliard kr.



Billund Lufthavn har fået flere nye ruter siden Sterlings krak, men passagertallene er også faldet sammenlignet med samme tid sidste år.



Og helt galt står det til med luftfragtdelen. Fald i luftfragt på op til 25 % er ikke unormalt i mange lufthavne i denne tid.



For Billund Lufthavn betyder det, at selskabet fra sidste år til nu er gået fra 114 ansatte i luftfragtafdelingen til nu 87, oplyser Jørgen Krab Jørgensen til Take Off.



I alt har Danmarks næststørste lufthavn 725 medarbejdere.



HB

Skrevet af