Stig Elling: Jeg bliver nødt til at takke nej



”Lanzarote er ikke kun for sportstosser”. Sådan lød udtalelsen fra Stig Elling i sidste uge, fordi Star Tour har haft svært ved at sælge Lanzarote til andre end… ja, sportstosser. Den melding var perfekt reklame for Club La Santa, som spandt videre på den med fredagens annoncer i Politiken og Jyllands-Posten med overskriften ”Vi er tossede med sport.”



Samtidig blev fremsendt et personligt brev til Stig Elling med en venlig tak for reklamen, et svedbånd og en invitation til et ophold på Club La Santa.



”Det er en win win-situation, og det er oplagt, at Club La Santa bruger mine udtalelser til at få gjort opmærksom på deres center. Men nu er jeg én af dem, der ikke er helt vil med sport, så når jeg skal til Lanzarote næste gang, vil jeg benytte et af Star Tours egne hoteller, som er mere velegnede til det formål, jeg har med at tage dertil.”



”Det er en sød tanke, Michael Rygaard Jensen har fået, men det kan jeg ikke tage imod, ganske simpelt, så jeg bliver desværre nødt til at takke nej,” afslutter Stig Elling.

AnO

Skrevet af