Også charterpassager checker selv ind



Herefter får de udskrevet boardingkort og kan aflevere kufferterne ved et specielt ”bagage-drop” inden flyrejsen.



I en planlagt sektion af Københavns Lufthavn er målet, at ca. 90 pct. af de flyrejsende i 2010 skal klare sig med ”høflig selvbetjening”.



”Men der er et godt stykke vej til målet. I denne sommer har ca. 25 pct. af vores gæster fra bl.a. Spies og Tjæreborg Rejser givet sig i lag med automaterne til selv-check-in. Det er en stigning på fem pct. i forhold til sidste sommer,” siger informationschef i Thomas Cook Airlines, Torben Andersen.



Derimod har de nordmænd, der i sommer er rejst fra Oslo, nærmest overgivet sig til automaterne. I højsæsonen betjente ca. 80 pct. af passagerne sig ved hjælp af automaterne – næsten en tredobling på et år.



Det skyldes i første række, at lufthavnens personale i Oslo effektivt har gelejdet gæsterne væk fra skrankerne og i ”hænderne” på automaterne, siger Torben Andersen.


Skrevet af