Ryanair-chef vil flyve oversøisk


Ifølge internetavisen epn.dk skal det ske med et helt nyt flyselskab, der ikke direkte får noget med det velkendte Ryanair at gøre, men som dog skal operere efter samme koncept. Det vil sige meget lave priser. Michael O’Leary forestiller sig således, at prisen for en flyrejse mellem europa og USA kan starte ved 50 kr. på økonomiklasse, og Ryanair-chefen forestiller sig også at skulle producere business class billetter til lavpris.

Især business class tanken er O’Leary dog ikke ene om at have set fidusen i. Således er et stigende antal flyselskaber i de seneste år begyndt at markedsføre rene business class ruter mellem kontinenterne, det gælder bl.a. flyselskaberne EOS og MAXJet.

Ifølge Michael O’Leary har en lille snes amerikanske lufthavne vist forhåndsinteresse for det nye koncept, hvis det lykkes Ryanair-chefen at realisere de transatlantiske flyvninger. I første omgang er udfordringen dog at få stablet en flåde af langrutefly på benene. Noget, der ifølge O’Leary er kompliceret, fordi priserne på langtrækkende fly er den højeste nogensinde.

Skrevet af