Sådan kommer man videre med taxfree næste mandag

Der er mange uafklarede spørgsmål fra på mandag, når plastposerne holder deres indtog i Europas lufthavne efter amerikanske krav. Det er tilladt at medfører flydende varer, som er købt i transit efter sercurity check. Dog er det et krav, at de varer man køber – mere eller mindre flydende – skal være plomberet og påhæftet en mærkat fra Københavns Lufthavn med dato.



Kun når det er tilfældet kan en passager uden problemer flyve videre fra en transit lufthavn med sine taxfree varer, eller med tandpasta købet i en lufthavnsbutik. I modsat fald bliver den pågældende vare konfiskeret undervejs.



Fra tredje land opstår helt særlige problemer. Hvis man kommer fra Bangkok, som mange flypassagerer gør i vinter, og skal videre til en nordisk lufthavn – eller for den sags skyld til Århus eller Aalborg – skal indkøbte taxfree varer i Bangkok pakkes ned i den medsendte bagage. Det er som bekendt umuligt til Oslo eller Stockholm. Derfor bliver det frataget kunden ved check i Københavns Lufthavn, når passageren skal ind i Schengen i København for at komme videre til skandinaviske lufthavne.



Disse problemer vil opstå overalt i Europa, når passagerer kommer fra lufthavne fra lande uden for USA og Europa, der ikke er med i ordningen indtil nu.



For ankomne passagerer til København, er der ingen problemer, da de ikke igen skal ud med andet fly. De får lov til at tage de taxfree varer med gennem tolden.

Skrevet af