Set fra Bagsiden

”Det var bare så ærgerligt. Jeg var på vej til en morgendukkert fra sommerhuset i Kanderstederne, da min fod smuttede i det våde græs og marehalm, og jeg brækkede benet. ”Det var et pænt brud, (fibula, red.), sagde de på sygehuset uden at uddybe det nærmere. Men i alle tilfælde skal jeg have benet i støvlebandage i seks uger og må ikke støtte de første tre uger, ” fortæller direktør Merete Rønde, Københavns Lufthavn, som netop har fejret sin 50 års fødselsdag under private former. Den mere officielle følger fredag 20. august i lufthavnen.



”Det var en af de første dage af sommerferien, og nu er jeg på mange måder handlingslammet, men prøver at holde humøret oppe. Jeg må nok se i øjnene, at jeg skal tage imod gæsterne med krykker, men det er jeg jo ikke den første, der har prøvet, så det går nok,” fastslår hun.



Vi slutter vor lille sommersnak med, at undertegnede tilbyde hjælp med råd og dåd af bitter erfaring fra præcis det samme brud i december midt i vinterens mørke.



Ejv.

Skrevet af