De farlige flyselskaber

Listen har aldrig tidligere været så lang, skriver epn.dk, som netop har offentliggjort de nye på sortlisten:

 

Afghanistan – Ariana Afghan Airlines; Cambodja – Siem Reap Airways International; Nordkorea – Air Koryo;
Kasakhstan – Air Company Kokshetau, ATMA Airlines, Berkut Air, East Wing, Sayat Air, Starline KZ; Rwanda – Silverback Cargo Freighters; Sudan – Air West; Thailand – One Two Go Airlines; Ukraine – Motor Sich Airlines, Ukraine Cargo Airways, Ukraine Mediterranean Airlines og Volare Aviation.

 

Listen opdateres hver tredje måned og flere flyselskaber er altså kommet med, men ifølge kommunikationschef for Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker, betyder det ikke nødvendigvis, at sikkerheden generelt er blevet dårligere. Flere nye selskaber kommer til fra lande, hvor sikkerheden ikke er så høj, så derfor udvider sortlisten sig.

De fleste usikre flyselskaber er fra Afrika og østlande som Kasakhstan. Men også hele lande er sortlistet fordi sikkerheden er helt i bund – det gælder Demokratisk Republic Congo, Swaziland og Indonesien.

Alle flyselskaber, der optages på listen har forbud mod i at komme i EUs lufthavne, men kan flyve indenrigs eller til ikke-EU lande.

 

Skrevet af Flemming Juul