Den kinesiske Mur stjæles – sten for sten

DenKinesiskeMurTurister på Den kinesiske Mur tager murstenene med hjem som souvenirs, mens kineserne selv stjæler stenene for at bygge huse af dem.

Den kinesiske kulturarvsstyrelse vil undersøge skaderne nærmere, men allerede sidste år lød et skøn på, at der gennem tiden er forsvundet cirka 30% af muren, skriver politiken.dk.

Byggeriet af Den kinesiske Mur begyndte 300 år f.Kr. og stoppede under Mingdynastiet i det 16. århundrede.

Gennem årene har jordskælv, vind, sne, regn og naturen slidt på de gamle mure. Men det har også været normalt, at de lokale genbrugte stenene til husbyggeri.

Det er kun ti år siden, at Kina vedtog en lov, som skulle beskytte Muren. Men landsbyboere og turisterne fortsætter med at gøre indhug i den og de lokale myndigheder bruger ikke ressourcer på at håndhæve lovene.