Der er god plads til flere

Det går fortsat pænt fremad med krydstogtinteressen i Danmark, men 25.768 passagerer på skibene sidste år sammenlignet med ca. 1,2 mio. charterturister, indikerer tydeligt for krydstogtbureauer på web og print, at der er plads til forbedring.

 

Sammenligner man med vore nabolande, da halter Danmark også bagefter. I Norge (lidt større tradition for krydstogter) var tallet 64.824 og fra Sverige 61.097, mens Finland lå sidst i den nordiske buket med 16.407  passagerer.

 

Tallene stammer fra den seneste opgørelse i European Cruise Counsil, som også har gjort op, hvilke krydstogter, der sælges i de enkelte lande. Fra Danmark er der ikke så meget tvivl. 13.825 vovede sig ikke langt væk hjemmefra, men drog til Norge og Baltikum. Det hænger også sammen med flere afgange fra København op langs den norske kyst, eller til St. Petersborg og tilbage igen.

 

Når det gælder varmere himmelstrøg vinder Caribien med 5.128, foran Middelhavet med 4.668.

Skrevet af ejv. olesen