Der hamstres rejser i skolernes vinterferie

lanzarote”Det er sædvane, at danskerne bestiller ferie, mens de holder ferie, for så er der tid og overskud til det. Men der har været mere pres på i juledagene, end vi kan mindes. Selv anden juledag, var der ekstremt travlt”, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.

Det betyder, at de danske charterfly med afrejse i skolernes vinterferieuger, 7 og 8, og de mest populære hoteller snart må melde udsolgt. Mere end 30.000 danskere tog på vinterferie i uge 7 og 8 i 2013, og tendensen viser, at endnu flere vil fra kulde til varme i netop de uger i år.

Flere går efter højkvalitetshoteller og vælger et fire-, fem- eller seksstjernede hoteller som ramme for deres vinterferie. Et meget populært hotel med netop fire stjerner er Parque Cristobal på Gran Canaria, som er blandt de mest efterspurgte blandt Apollos gæster.

De Kanariske Øer tegner sig for 65% af rejserne, men også Egypten booker godt i uge 7 og 8. Rigtigt mange har valgt Jordan med Aqaba og oversøisk er det Thailand og Goa, der er mest populære.

Skal man have en billig vinterferierejse, skal man forsøge at undgå uge 7 og 8. Prisforskellen mellem januar-rejser og uge 7 samt 8 er ofte flere tusind kroner.