Derfor nul brændstoftillæg hos Spies

 Spies Rejser, som udelukkende flyver med Thomas Cook Airlines Scandinavia har for længst meldt ud, at der ikke bliver brændstoftillæg på sommerens charterrejser. Til trods for at olieprisen af forskellige grunde har sat kursen opefter.
 

I den ny udgave af Airmail fra flyselskabet er forklaringen den simple – og dog så svære – at man har hedget brændstof til gammel pris for hele sæsonen, sådan at niveauet fra 2010 kan fastholdes.

Brændstof udgør fortsat 28 pct. af den samlede pris for et flysæde – helt som sidste år. På andenpladsen følger udgifter til cockpit-og kabinepersonale, der udgør 20 procent. På tredjepladsen, men med mindre stigning, følger overflyvnings-og passagerafgifter med 16 procent.

Catering holdes også på samme niveau, nemlig på kun fem procent. For catering har Thomas Cook ellers en flot førsteplads at forsvare, og det gøres tilsyneladende uden ekstra regning i 2011.

 

Skrevet af redaktionen