Advarer mod Jetsky

Hollands største rejseorganisation, ANVR, advarer nu mod “flyselskabet JetsSky.” Det nystartede lavprisselskab har oplyst, at det fra 1. februar åbner fra Amsterdam til Athen, Billund og Oslo. Både i Holland og i Skandinavien har man uden held søgt at komme i kontakt med den nye “lavprisaktør.”



Stadig flere stiller spørgsmålstegn ved ”flyselskabet,” eftersom flere forhold ikke ser ud til at være på plads.



”Det er nødvendig at informere forbrugere og rejsebureauer om at være forsigtig med at bestille billetter hos Jetsky, da de endnu ikke har et solid fundament,” siger en talsmand for den hollandske rejseorganisation, ifølge avisen De Telegraaf.



Det hersker også usikkerhed om de aktuelle lejekontrakter for bl.a. fly er på plads.



En talsmand for Amsterdam Schiphol siger til De Telegraaf, at de endnu ikke har nogen kontaktperson til Jetsky. Han opfordrer også kunder til at være sikre på at selskabet har de nødvendige godkendelser, før de bestiller flybilletter.



I Københavns Lufthavn kender ingen til det hollandske selskab. CPH’s ”trafikminister,” Hans Chr. Stigaard, siger, at CPH “ikke kender til JetsSky, og aldrig har været i forbindelse med selskabet”.

Skrevet af