Ankenævnet godkender aflysninger til muslimske lande

Udenrigsministeriet udsender i disse dage en strøm af rejsevejledninger om den sikkerhedsmæssige situation for danskere i Mellemøsten og visse asiatiske lande.



Rejse-Ankenævnet kom torsdag med retningslinjer, som Danmarks Rejsebureauforening sendte til dets medlemmer. Her et kort sammendrag:



Som følge af urolighederne må en dansk rejsende anses for at være i nærliggende fare. På det grundlag er kunden ifølge pakkerejseloven berettiget til at afbestille. Dette gælder også, hvis pakkerejsen består af fx et krydstogt med anløb i et af berørte lande.



Udenrigsministeriet har frarådet rejser til Bali siden terrorbomben i oktober 2002. Kunder, der alligevel rejser til Bali, har efter nævnets opfattelse nu afbestillingsret, da ”trusselsbilledet” er et andet.

Skrevet af