Disney beskyldes for racisme over for muslimsk ansat

Der er mange jobs både i USA og i Danmark, hvor man ikke tillader påklædning med tørklæde og hijab, og der er i hvert fald et sted man aldrig gør det, nemlig i Disney-koncernen.

 

Gamle Walt Disney var meget optaget af, at personalet skulle sammensættes efter samme forhold som i den amerikanske befolkning. Hvis den for eksempel var 30 procent farvede og 70 procent hvide, skulle fordelingen i Disney World være den samme.

 

Alle skulle til gengæld bære Disneys uniformer, og langt hår og skæg til mandlige ansatte var ikke tilladt.

 

I mandags anlagde en 28 årig marokkansk pige sag mod Disney Grand Hotel i Californien, fordi hun ikke måtte bære hverken hijab eller tørklæde på arbejde i hotellets restaurant.

 

Hun ville ikke bøje sig, selv om hun fik tilbudt andre jobs bag selve frontlinjen på hotellet. Og nu kører sagen.

 

Det er til gengæld ikke første gang en muslimsk ansat hævder sin ret til at bære sin helt egen påklædning hos Disney. Den sag, i 2004, gik også til retten, men der blev aldrig afsagt dom, da den ansatte i mellemtiden droppede ud af koncernen.

Skrevet af Ejvind Olesen