Disneys nye flagskib modtaget med begejstring

I sommer var Disney Magic på det første besøg nogensinde i København uden at imponere. I år får Danmark ikke besøg af Disney, fordi man koncentrerer sig om nyskabelsen, der i går kom til Port Canaveral i Florida, ikke langt fra selve Disney World i Orlando.

Nybygningen med 1250 moderne kabiner er 50 procent større end nogen af de to skibe rederiet har i forvejen. Disney Dream er tilsyneladende en drøm, hvad moderne indretning angår. Det er hverken Disney Magic eller Disney Wonder.

Der var stor og festlig modtagelse i Florida med kæmpe fyrværkeri, og det bliver endnu større ved navngivningen 19. januar.

Noget helt specielt ved Disney Dream er, at man fra sin eventuelle indvendige kahyt ved hjælp af virtuelle midler kan følge med i, hvad der sker udenfor.  På den måde bliver det ikke helt så slemt at have en indvendig kabine.

Underholdningen i det store teater bliver det ene store Disneyshow live efter det andet i løbet af de korte tre-fire dages cruise, som følger til Disneys helt egen ø og til Bahamas.

 

Skrevet af redaktionen