(DK) Arp-Hansen Hotel Group søger Koordinator til Hotel Distribution

 

 

Arp-Hansens Distributionsafdeling primære opgave er at yde support og vejledning til vores 12 hoteller og Steel House Copenhagen Hostel i brugen og håndteringen af vores mange interne og eksterne salgskanaler samt IT-systemer. 

JOBBET:  

Afdelingens opgaver er mangeartede og spænder på tværs af de mange faggrupper i koncernen, ligesom der er et tæt samarbejde med vores mange eksterne samarbejdspartnere, både kunder og leverandører.  

Vi hjælper vores kolleger med at få maksimalt udbytte af vores mange systemer via support og administrativ hjælp, så de har de optimale udgangspunkt for revenue optimering. Derudover har vi en del udviklingsopgaver og ad hoc projekter, så du får et spændende mix af opgaver i din hverdag. 

Vi tilbyder en spændende stilling til dig, som har flair for og trives med at tilegne sig specialistviden omkring vores opbygning af priser og systemer og som ser muligheder i disse frem for begrænsninger. Som person trives du i supporterrollen. 

DINE KVALIFIKATIONER OG PERSONLIGE EGENSKABER:   

Du skal være alsidig og forstå vigtigheden af, at vi alle arbejder mod samme mål. Samarbejde og kommunikation er derfor nøgleord for dig. Du kommunikerer professionelt og kompetent nemt på tværs af de mange forskellige faggrupper både internt og eksternt, dertil behersker du engelsk på højt niveau.   

En struktureret, systematisk og problemløsende tilgang til opgaverne falder dig helt naturligt. Samtidig er du omhyggelig og detalje orienteret uden dette er på bekostning af effektiviteten. Du mestrer prioriteringens kunst og sikrer at deadlines overholdes.  

Opgavernes natur kræver, at du færdes hjemmevant i Hotel Property Management systemer, meget gerne Oracle Opera, Hotel Channel Managers, Online Travel Agent ekstranets samt RFP-systemer, hvorfor en baggrund i hotelbooking, hotelreception eller en central hotelbooking afdeling er den optimale indgangsvinkel. Derudover er du fortrolig med Excel på et højt niveau.  

OM OS:

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med ordnede forhold i et motiverende arbejdsmiljø. Hos Arp-Hansen Hotel Group bliver du en del af lille team hvor service, udvikling, effektivitet og faglig stolthed er i højsædet, og hvor vi alle sigter mod at skabe de mest optimale rammer for vores hoteller og samarbejdspartnere.   

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag til fredag fordelt efter vagtplan i tidsrummet 08.00 til 17.00 på adressen Nybrovej 75, 2820 Gentofte.  

Ansøgningsfrist er 1/7 2019, samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse pr. primo september 2019.

Spørgsmål vedr. stillingen
Tine Skjalm-Rasmussen, Revenue Manager tlf.: 45970500
 
 

Bliver du en del af Arp-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige – og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.

Hos os ser vi dig, som den du er. Og derfor er vi sikre på, at du vil føle dig hjemme. For når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. Det er det, alting handler om i Arp-Hansen Hotel Group. Lad din karriere komme hjem. Læs mere på karriere.arp-hansen.dk

Udløber: 01.07.2019