(DK) C&C Travel søger rejsekonsulenter til Århus og Herning

Bliver du også helt høj af at snakke om rejser og verdens fantastiske oplevelser og mennesker? Kan du overføre din energi til at sætte dig i kundens sted og forstå deres behov og ønsker? Hvis du kan svare ja på ovenstående og er du klar på at kaste dig ud i et job i et højt tempo med gode kollegaer, så læs videre!

Vi leder efter 2 nye kollegaer – én på vores kontor i Aarhus og én på vores kontor i Herning. Vi søger kollegaer som har lysten til at fortsætte vores rejse sammen med os. Og gøre en forskel for vores kunder i det jyske.

Vi søger dig, som

  • Har masser af rejseerfaring og stor passion for at rejse.
  • Har godt kendskab til flere af vores 25 lande, her helst Asien.
  • Har et naturligt sælger-gen, der hverken over- eller undersælger dine varer.
  • Har lyst til at bruge din viden på at udvikle nye rejser der passer til vores kunders ønsker.
  • Har nemt ved at arbejde selvstændigt, men også som del af et team.
  • Er i godt humør, åbensindet og omstillingsparat.
  • Kan lide at have travlt og ikke er bange for at have mange bolde i luften.
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i pressede situationer.
  • Er ansvarsbevidst, fuld af gå-på-mod og ikke viger tilbage for utraditionelle ideer.
  • Det er en fordel hvis du allerede har erfaring i at sælge individuelle pakkerejser og kendskab til Amadeus.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads som bygger på tillid og fællesskab. Hvor vi er ambitiøse og tager ansvar sammen.
  • Stor indflydelse på at skabe den fortsatte succes sammen i teamet.
  • En gruppe dejlige kollegaer, der brænder for at sælge rejser og selv opleve verden.
  • En mangfoldighed af spændende destinationer og rejser, som du kan sælge.
  • Produktansvar for et eller flere lande, som du kan stå for at udvikle og opdatere, i samarbejde med vores produktchef.
  • En af Danmarks mest effektive salgsplatforme, hvor du får tid til at tale med kunden og sælge produktet og ikke skal bruge tiden administrativt i et stramt system.
  • En attraktiv lønpakke indeholdende både individuel og fælles bonus, pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Et rejsebureau med sin egen velgørenhedsforening, se http://www.cchelpprogram.dk.

Om os
C&C Travel har eksisteret i 30 år og har kontor i København, Aarhus, Herning, Manila og Bangkok. Vi skræddersyr individuelle rejser til næsten hele verden (uden for Europa) og udvikler hele tiden nye produkter. Vi tager vores motto ’Rejser med et menneskeligt ansigt’ alvorligt, og arrangerer rejser, der udvider horisonten for både vores gæster og vores medarbejdere.

Vil du vide, hvad vores gæster synes om os? Læs gerne om os på Trustpilot.

Ansøgning
Ansøgning med udførligt CV inkl. relevante rejser, du har været på, sendes til: job@cctravel.dk
Ansøgningsfrist 20. marts 2019. Ansøgninger vil blive behandlet løbende og fortroligt.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Eva på tlf. 3338 0077.

Alle kvalificerede opfordres til at søge uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Udløber: 18.03.2019