(DK) Erfaren rejsekonsulent til Jesper Hannibal Rejser i Aarhus

Er du typen, der knap nok er kommet hjem fra den ene rejse, før du begynder at lede efter det næste rejsemål? Har du erfaring fra rejsebranchen? Elsker du Mellemamerika og Caribien lige så meget, som vi gør? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som rejsekonsulent hos Jesper Hannibal Rejser.

Vi har travlt på kontoret og søger derfor en rejseglad eventyrer med brancheerfaring.

Rejsekonsulent

Som rejsekonsulent hos Jesper Hannibal Rejser kommer du primært til at sælge rejser samt udarbejde det materiale, vores kunder modtager. Dit primære salgsområde bliver Mellemamerika og Caribien, og det er derfor vigtigt, at du har stor rejseerfaring herfra. Har du rejst andre kontinenter tynde, er det også interessant.

For hele tiden at være opdateret omkring de destinationer, som du skal sælge, består jobbet også af dialog med vores leverandører, research samt egne studieture. Jobbet kræver derfor struktur, men også kreativitet, så vi fortsat kan levere individuelle, skræddersyede rejser af højeste kvalitet.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job med mange forskelligartede opgaver
  • Søde kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor der sættes pris på smil og sjov
  • En virksomhed, der er drevet af folk, som elsker at rejse, og som sætter en ære i at give kunderne oplevelser for livet
  • Spændende studieture til de områder, som du bliver ansvarlig for
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Arbejdstiden er i vores åbningstider fra mandag til fredag mellem 9.30-17.00 på vores kontor i Aarhus C. Vi søger som udgangspunkt en fuldtidsmedarbejder, men ønskes færre timer er dette ikke en hindring.

Vi forventer af dig

  • Brancheerfaring som rejsekonsulent eller lignende
  • Rejseerfaring fra Mellemamerika og/eller Latinamerika
  • At du er kreativ og innovativ og vil elske at begejstre vores kunder, inden du sender dem på eventyr
  • At du også er struktureret og kan holde styr på tallene, når en kundes budget skal følges
  • At du brænder for at udforske verden og ønsker at henrykke vores kunder med din viden

Ansøgning

Send en kort motiveret ansøgning med vægt på din branche- og rejseerfaring. Vedlæg CV og ”Rejse CV” med liste over dine besøgte land og send til nancy@jesperhannibal.dk. Vi indkalder til samtaler løbende så skynd dig at sende din ansøgning allerede nu.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til af kontakte Nancy Kok
på 86 20 76 08 mandag, onsdag og fredag mellem 8-13.

Jesper Hannibal Rejser

Hannibal Rejser laver individuelle, skræddersyede rejser. Vi har i mange år sendt tilfredse rejsende på eventyr til mere eller mindre hele verden, men primært oversøiske destinationer.

Læs mere på www.hannibal.dk

Udløber: 25.03.2019