(DK) Fremtidens rejsebureau udvider – vi søger endnu en ekspert


We Travel er endnu ikke fyldt et år, men vores ansvarlige tilgang til skræddersyede rejser er populær. Og vi ønsker os en ting lige nu:
En kort ansøgning fra en dybt passioneret rejsende, der viser, at du kan omsætte din erfaring – uanset hvilken del af verden du er ekspert i – til en unik rejseoplevelse, uanset om den koster 50 USD eller 5.000 USD i døgnet.

Vi er eksperter i Sydøstasien, men hvis din ekspertise ligger et andet sted, hører vi lige så gerne fra dig. For vores ambitioner rækker ud over den asiatiske verdensdel.

Vi fokuserer på tre ting: Kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og den forskel, vi kan gøre lokalt. Så vi har brug for endnu en, der deler vores værdisæt, drømmer rejser og søger en bedre balance mellem arbejde og familieliv.

For We Travel arbejder med værdier, og dem skal du kunne spejle dig i. Begynd på vores blog, hvor mange af vores idealer står beskrevet.

Vi oplever succes med vores fokus på rejser med omtanke og med skræddersyede løsninger til et stadigt større publikum. Derfor har vi brug for dig, som ikke kun er drevet af løn, men også af drømme om at forandre noget i branchen og udvikle dig i et firma med et ansvarligt varemærke, som ikke kun gælder vores indkøb af rejser men også vores måde at drive virksomhed på.

We Travel er 60 års rejseerfaring men start-up innovatører for første gang. Vi lærer, mens vi bygger, og vi tager ansvar. Det kræver selvstændighed og disciplin. Vis os gerne, hvordan du magter at tage ansvar, når du skriver til os.

Vi er ret digitale, og derfor arbejder vi på tværs af tider og af hensyn til familierutiner. Der er ikke noget fysisk katalog over vores produkter, og der er heller ikke nogen manual til, hvordan den enkelte bidrager til We Travels succes. Men at rådgive kunder og udvikle nye produkter vil være en væsentlig del af din hverdag.

Besøg os på Facebook og fang Lars på 30701918 eller Jakob på 31481780, hvis du har spørgsmål:

Send din ansøgning til job@wetravel.dk hurtigst muligt og senest 16. november. Vi behandler selvfølgelig din ansøgning fortroligt.

Udløber: 20.11.2018