(DK) NORDIC Seaplanes søger GATE- og FLYVEPLADSPERSONALE til vandflyvepladsen i København og Aarhus

Vi er en flok passionerede mennesker, der elsker fly
og flyvning, og vi vil gøre alt for, at vores kunder får en super rejseoplevelse, hver gang de flyver med NORDIC Seaplanes. Lige nu søger vi 4 nye glade kollegaer,
2 til vores base i København og 2 til Aarhus.

Lidt om din nye arbejdsplads
NORDIC Seaplanes er vandflyruten mellem København og Aarhus. Vi flyver dagligt 10 afgange mellem de to byer, og har siden starten i maj 2016 opnået meget stor succes.

Vil du være med til at sikre den fortsatte positive vækst, og har du fokus på god kundeservice, så har du sikkert en fremtid hos NORDIC Seaplanes.

For alle stillinger gælder følgende arbejdsopgaver:

  • Kundeservicering ved gaten, betjening af billetsystem, indcheckning, boarding og deboarding.
  • Assistance ved ankomst og afgang af vandflyet. Rengøring og opsyn med flydebro.
  • Security ved gaten, brand og redning, førstehjælp, bemanding af redningsbåd, betjening af vagttelefon og tilkaldevagt i tilfælde af alarmer.
  • Brændstofpåfyldning, kontrol og kørsel med tanktrailer.
  • Rengøring af gaten og andre ad hoc opgaver

.Faglige kompetencer:

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har kørekort til bil.
  • Kan svømme.
  • Gerne være bosat indenfor 30 minutter fra basen.
  • Dokumentere ren straffeattest, som går 10 år tilbage

Sociale kompetencer:

Som person skal du være udadvendt, serviceminded og pligtopfyldende, arbejde struktureret og have nemt ved at kommunikere med kunder og kollegaer og kunne arbejde alene og meget selvstændigt.

Uddannelse:

Inden tiltrædelse skal følgende uddannelser være bestået:

  • Speedbådskørekort
  • Kursus i kommunikation – Maritim VHF SRC.
  • Tankningstjeneste og uddannelse jf BL 3-6.
  • ADR kapitel 1.3 kursus.
  • Dangerous Goods kursus for Passenger Handling Staff & Security Screeners.
  • Kursus i security.

Vi arrangerer og betaler de nødvendige kurser, så du er ”flyveklar” til din første arbejdsdag. Kurserne skal være bestået inden opstart. Kursusforløbet er ikke aflønnet.

Du skal have derudover have ren straffeattest, og du skal kunne sikkerhedsgodkendes, hvilket kræver, at du ikke har nogen overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer de sidste 10 år.

Ledige stillinger:

København:

Vi søger personale til 2 fuldtidsstillinger, hvor arbejdstiderne vil være både morgen, samt eftermiddag og aftenvagter i en spændende virksomhed med vækst og en uhøjtidelig tone, hvor du bliver mødt af engagerede og stolte arbejdskollegaer. Weekendvagter kan også komme på tale ved charterflyvninger.

Aarhus:

Vi søger personale til 2 stillinger på 10 – 15 timer om ugen, hvor arbejdstiderne primært vil være om eftermiddagen. Dagvagter samt weekendvagter kan også komme på tale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du skal beskrive, hvorfor det netop er dig, der skal være én af vores nye kollegaer. 

Din begrundede ansøgning med referencer fra tidligere job, straffeattest samt vedhæftet foto skal sendes til HR Chef: Rikke Sejthen på: rs@seaplanes.dk

Ansøgninger der ikke indeholder alle de ønskede ting, vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgningerne skal være os i hænde senest den 14. Dec. 2018.

Samtaler afholdes i uge 51.

Alle stillinger er med tiltrædelse 1.3.2019 men med kurser i feb. 2019.

Udløber: 14.12.2018