(DK) Spændende job som rejsespecialist

Vil du være en del af Danmarks bedste ferierejsebureau?

Er du en blændende sælger, der vil gå langt for at give vores kunder den bedste oplevelse? Elsker du at rejse, og kan du formidle din passion, så andre bare må med ud at opleve verden?

så har vi et spændende job til dig som rejsespecialist i en af vores butikker i Aarhus, Vejle, Lyngby eller Roskilde.

Vi er specialister i at arrangere rejser, der opfylder lige dét, kunden drømmer om – og vi søger nye kollegaer, der kan være med til at opfylde dette. Det er vigtigt, at du med et smittende engagement, humør og energi vil være med til at fortsætte den positive udvikling sammen med os andre – vi elsker nemlig at sælge rejser!

Om jobbet

Som vores nye kollega bliver dine primære opgaver at sælge individuelt pakkede rejser. Vi er specielt kendt for kør-selv rejser i Europa, USA, Canada, Sydafrika, Australien og New Zealand. Du kommer til at varetage alle dele af salgsprocessen fra personlige kundemøder til direkte salg på telefon, udarbejde fyldestgørende tilbud med efterfølgende opfølgning samt afholdelse af rejseforedrag.

Du skal være indstillet på, at arbejdstiden er varierende i vores højsæson, og derudover indgår vagter på lørdage samt vagttelefon.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med store frihedsgrader. Vi arbejder med performance, hvilket betyder, at vi alle er fokuserede på at levere resultater – og så kan vi bare godt lide at have det sjovt. Lønpakken vi kan tilbyde dig indeholder også en attraktiv bonusmodel, pensionsordning og sundhedsforsikring, mulighed for studieture til vore fokusområder samt naturligvis medlemskab af FDM.

Om dig

Det er afgørende for os, at du har et brændende engagement for rejser! Det betyder, at du gennem dine egne rejseerfaringer og rejseresearch har en omfattende viden om forskellige rejsemål – og naturligvis gerne om vores primære indsatsområder.

Vi forventer desuden, at du:

  • først og fremmest elsker at sælge og du motiveres af at nå dine salgsmål
  • er en god købmand, der selv i travle perioder yder en god service
  • tager initiativ, har et stort drive og ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • arbejder både selvstændigt samtidigt med at du bidrager til teamets resultater og udvikling
  • har flair for at arbejde i forskellige IT-systemer
  • formulerer dig sikkert på dansk – både skriftligt og mundtligt

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte butikschef Morten Kirkegaard på telefon 70 28 13 09 (ferie uge 28 + 29) eller salgs- og indkøbschef Jesper Ewald på telefon 45 27 08 21 (ferie uge 28+ 29).

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi forventer tiltrædelse den 1. oktober 2019.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden den 31. juli 2019.  

Søg stillingen i Vejle

Søg stillingen i Århus 

Søg stillingen i Lyngby

Søg stillingen i Roskilde

Læs mere om FDM travel på www.fdm-travel.dk og om FDM på www.fdm.dk

Om os

Vi er et team af mennesker med forskellige baggrunde, som elsker at opleve verden. Vi arbejder med rejser, fordi vi ikke kan lade være. Vi vil inspirere og aktivere din nysgerrighed om verden. Og vi ved, hvad vi taler om, for vi har solgt rejser i omkring 70 år.

Med vores store viden og passion i baghånden har vi specialiseret os i at skræddersy spændende kør-selv-ferier og lave veltilrettelagte rundrejser med rejseleder. Vi finder altid de oplevelser, som går uden om de slagne turistveje, og vi kender de veje, der forvandler lange kørestrækninger til smukke ruter, så du får de største oplevelser med hjem i bagagen. 

Når du rejser med os, vil du se destinationer med nye øjne – gennem FDM travel linsen – og opleve ting, du ellers ikke ville finde. Vi sidder klar i en af vores otte butikker til at hjælpe dig med at skræddersy din drømmerejse.

Udløber: 04.08.2019