Dobbelt op for at køre ind på Manhattan

Mens det rumler med forslag og priser fra rød blok om bompenge for at køre ind og ud af København, er det helt anderledes beløb, der er tale om i New York. Og det kan hverken erhvervslivet eller storbyens pendlere lide.

De har længe været vant til at betale ca. 40 kr. for en bil at køre ind, men ikke noget for at køre hjem igen. For at køre med tog ind til Manhattan – det er der rigtigt mange der gør hver morgen bl.a. fordi en parkeringsplads er meget dyr – er allerede i dag indregnet et beløb på 10 kr. i billetprisen.

Det er udgifterne til det prestigefyldte projekt på Ground Zero efter World Trade Center, der dræner byens kasse. 50 mia. kr. er byggeriet budgetteret til.

Derfor skal bilisterne fra 2014 betale omkring 90 kr. for at køre ind på Manhattan. Altså mere en fordobling. I den kollektive trafik forhøjes beløbet til 20 kr.

I den forløbne uge var der høringer om forslaget, der blev stærkt kritiseret fra alle forbrugergrupper. Voldsomme protester vælter ind til byens myndigheder med forslag om, hvor man ellers kan hente pengene.

 

Skrevet af Ejvind Olesen