Dollaren nu under en fem’er

Siden starten af året er den amerikanske dollar faldet fra at koster 5,75 danske kr. til nu under fem kroner. Siden slutningen af 2009 har dollaren har ikke været så billig som nu. Og den bliver endnu billigere.

 

Dollaren, der har været på en nedtur de seneste fire måneder, brød onsdag 5-kroners grænsen. Den koster nu 4,99 kr.

"Vi forventer, at dollaren svækkes yderligere de kommende måneder. I andet halvår forventer vi en vending, så dollaren styrkes," siger Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, til epn.dk

 
For Danmark er der fordele og ulemper ved den billige dollar. "Den lave dollarkurs gør det attraktivt at tage til USA," siger Jacob Graven og tilføjer:

"Men trods fordele for danske forbrugere og virksomheder ved den svage dollarkurs, er det samlede regnestykke for dansk økonomi negativt. Den svage dollar gør varer og tjenester fra Danmark dyrere i forhold til konkurrenter i USA og lande der har tilknytning til dollaren. Eksporten fra Danmark bliver derfor mindre og det vil koste danske arbejdspladser.”

 

Skrevet af redaktionen