Domstol 10-dobler bøde til Easyjet

2019/08/defaultmain.jpgFLYSELSKABER: Det er ikke godt at være handicappet og rejse alene med Easyjet – fransk kørestolsbruger fik tilkendt erstatning på 5.000 euro for at blive sat af Easyjet-fly fra Paris til Nice. Easyjet appellerede dommen, men appelretten hævede blot erstatningen til 50.000 euro.

I marts 2010 nægtede Easyjet at transportere den 41-årige franske kørestolsbruger Marie-Patricia Hoarau fra Paris til Nice med begrundelsen, at hun ikke selv kunne komme til nødudgangen. Det klagede hun over – og en fransk domstol tilkendte hende kompensation på 5.000 euro og gav Easyjet en bøde på samme beløb. En pilot, som passivt skulle med flyet, tilbød at sidde ved siden af den franske kvinde.

Easyjet fik hende til at føle sig om en ”socialt udstødt,” sagde hun efter lavpris/lavservice-selskabet satte hende af flyet. Easyjet insisterede på, at det blot fulgte britiske og EU-regler og appellerede kendelsen.

Men det var ingen god ide – den franske appelret tidoblede bøden til 50.000 euro. Der er ingen melding om, hvorvidt Easyjet vil appellere denne kendelse.

Easyjet er i øvrigt 3. største flyselskab i Københavns Lufthavn.