I den kommende tid vil ANAs piloter sammen med Boeings teknikere gennemføre testflyvninger på aktuelle japanske flyruter efter japanske regler.
“Vi er stolte over at være det første flyselskab i verden, der sætter den længe ventede Dreamliner i drift”, siger ANAs president, Shinichiro Ito. “Dreamlineren er en integreret del i vores planer om at blive Asiens førende flyselskab og vil give os mulighed for at sætte nye standarder med hensyn til komfort og service for passagererne”.
787’eren havde sin asiatiske debut, da den i går landede i Haneda Airport ved Tokyo. Mere end 1000 gæster fra pressen, ANA ansatte og flyentusiaster bød Dreamlineren velkommen.
Den første reelle ruteflyvning med Dreamlineren starter i august-september, når flyselskabet modtager de første af de 55 Dreamlinere, man har bestilt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

