Planen for dronning Margrethe og prins Henriks sommerkrydstogter med kongeskibet Dannebrog ligger nu klar. Det første togt gennemføres fra 18.til 20. juni og det andet fra 1.til 5. september.
Det første togt kommer til Aalborg 18. juni, til Odense 19. juni og til Marstal på Ærø den 20. juni.
Det andet sommertogt starter i Thyborøn 1. september og går videre til Ringkøbing 2. september, til Livø i Limfjorden 3. september, til Nykøbing Mors den 4. september og slutter med Løgstør den 5. september.
Kongehusets hjemmeside beretter, at de årlige sommertogter har været en del af den kongelige families sommeraktiviteter siden kong Christian 10 og har været med til at synliggøre monarkiet i hele landet, skriver ekstrabladet.dk.

STANDBY.DK Nyt om rejser

