Dubai er især populær til jul og nytår

Det fremgår af nye tal fra online rejsebureauet Expedia, som tilskriver faldende hotelpriser i Dubai æren for den øgede Skandinaviske interesse.

 

”Dubai har for alvor fat i Skandinaverne i vintermånederne. Vi har ikke før set Dubai så højt oppe på vores lister over populære rejsemål. Det kan hænge sammen med, at udviklingen over en længere periode er gået i retning af bedre value for money på både flyrejser og hoteller i Dubai”, siger Jill Lloyd, europæisk PR-chef for Expedia.

 

Det allermest populære rejsemål skal dog findes meget tættere på Danmark. Det er London, der er tilbage som mest populære destination for alle skandinaviske lande. Rom fik ellers vippet London af pinden i efterårsmånederne, men nu er alt tilbage ved det normale.

 

Både hos danskerne, nordmændene og svenskerne gælder det, at deres eget lands hovedstad er at finde i top 5 over det mest populære sted at rejse hen. 

Skrevet af Flemming Juul