Dyrere USA-ferier

Baggrunden er dels en stigende dollarkurs og at sundhedsreformerne giver højere priser på sundhedsydelser i USA, skriver business.dk.

 

Sygdom står for 70% af rejseforsikringernes skader, så stigende omkostninger vil give højere forsikringspræmier.

 

Salgs- og marketingchef Camilla Kjær Breilev, fra Gouda fortæller, at man er ved at opjustere priserne på USA forsikringerne fra 1. maj 2012 for nye kunder. Løbende forsikringer reguleres først, når de udløber.

 

USA var i forvejen et dyrt land med sundhedsydelser. Den danske pris for at få fjernet en blindtarm er 21.207 kroner, mens det i USA ifølge Gouda koster 90.165 kroner i gennemsnit.

 

Den amerikanske sundhedsreform giver sygeforsikring til 32 millioner amerikanere, der ikke var dækket, og  det har medført, at de private sygehuse skal behandle flere for færre penge. Derfor sætter de priserne op for patienter med privat forsikring – herunder turister.

Skrevet af Flemming Juul