Dyrevenner med stærk kritik af TripAdvisor

tiger dyrTripAdvisor, en af verdens største hjemmesider for rejser, vil trods kritik fra dyrevelfærdsorganisation ikke stoppe med at sælge billetter til shows med dyr. ’TripAdvisor tjener på dyrs lidelser’, hedder det.

”TripAdvisor tager ingen form for ansvar i forhold til at modarbejde mishandlingen af vilde dyr i turistindustrien. Tvært imod tjener de penge på dyrenes lidelser”. Sådan lyder kritikken fra også den danske afdeling af worldanimalprotection.dk

TripAdvisor sælger billetter til steder, hvor vilde dyr tvinges til at underholde turister. Det sker gennem datterselskabet Viator, der sælger rejser og udflugter.

Sammen med Oxford Universitet undersøgte Worldanimalprotection sidste år 188 turistattraktioner med vilde dyr. Forskerne fandt ud af, at dyrene lider på 75% af disse steder, som alle er at finde på TripAdvisors hjemmeside.

”Worldanimalprotection har flere gange været i kontakt med TripAdvisor, men de har ikke ønsket at samarbejde. Tværtimod har de mange gange givet steder, hvor vilde dyr lider, et ’Udmærkelsescertifikat’, og flere af stederne er på deres liste over mest populære seværdigheder. Det får mange turister til at besøge stederne.

I stedet burde TripAdvisor fremhæve de steder, hvor man kan opleve vilde dyr, uden at det er til skade for dyrene”, lyder det fra Worldanimalprotection.dk