Dyrt med danske kroner på ferien

Brugen af betalingsterminaler og minibanker i udlandet er en let løsning, når der betales med kreditkort, men det kan blive meget dyrt, skriver business.dk.

 

Salgs- og marketingdirektør John Harpsøe fra SEB Kort i Danmark skriver i en pressemeddelelse at det er bedre at betale i den lokale valuta fordi kortselskaberne normalt harbedre vekselkurser end de lokale forretninger. Undersøgelser viser, at valutatillægget i Europa ofte fordobler prisen i forhold til betaling i den lokale valuta.

 

Han giver en række gode tips for brug af kortet i udlandet:

 

Hav mindst to kort med – Kreditkort har ingen kobling til ens bankkonto – en fordel ved eventuelt misbrug – Check udløb inden feriestart – Ingen pin-kode i nærheden af kortet – Hav telefonnummeret til at stoppe kortet med i mobilen – Check kortets rejseforsikring og betingelserne – Check beløb og valuta inden der skrives under.

Skrevet af Flemming Juul