Dyrt med ferie for enlige forældre

Børnerabatterne til kernefamilien kan nærme sig 3.000 kr og det er diskrimination af de enlige forældre, mener Børns Vilkår. I alt 244.000 børn bor sammen med en enlig forældre, og Børns Vilkårs direktør, Dorte Lysgaard, finder, at børn af enlige har mere behov for ferie end andre børn, fordi de ofte er mere udsatte, skriver jp.dk. "Jeg synes, at det er uacceptabelt, at enlige forældre ikke får samme rabatter som forældre, der bor sammen. Enlige forældre er ofte fattigere end forældre med to indkomster," siger hun til jp.dk..  Direktør i Apollo Rejser Jan Lockhart, der er direktør i Apollo Rejser, fortæller, at årsagen er, at hotellerne sydpå ikke er gearet til enlige forældre med børn, men han understreger, at der er rabat til enlige forældre på udvalgte rejser udenfor skoleferien. 

Skrevet af Flemming Juul