Københavns Lufthavn vil alligevel ikke outsorce sikkerhedsjob.
Til gengæld lover medarbejderne, at de ikke vil strejke, skriver Ritzau.
Konflikten begyndte, da 250 sikkerhedsfolk sidste uge nedlagde arbejdet. Herefter besluttede ledelsen sig for at fremskynde planer om at outsource sikkerhedsfolkenes arbejde.
Men det nægtede resten af medarbejderne at acceptere. De forlangte, at ledelsen droppede alle planer om at outsource, og gav dem frist til i dag, mandag. Hvilket tilsyneladende virkede efter hensigten.
Dermed undgås en strejke i Københavns Lufthavn, der kunne have ramt folk på vej på sommerferie.
Flere fagforeninger så den såkaldte udlicitering af de 250 sikkerhedsfolk som et første tegn på en ny, rå ledelsesstil hos lufthavnens australske ejer, Macquarie Airports, der overtog aktiemajoriteten og kontrollen med lufthavnen i december sidste år, skriver politiken
Tagget med: CPH Københavns Lufthavn