North Flying indgår kommunalt flysamarbejde

Gennem en utraditionel aftale med den midtnorske Ørland kommune skal det danske taxiflyselskab North Flying sikre en flyrute mellem Ørland, Oslo og Ålborg. Derfor er North Flying og Ørland Kommune, som er beliggende ved Trondhjem, gået ind i selskabet Air Norway.
North Flying har allerede i to år fløjet fra den lille norske kommune med blot 5.000 indbyggere til Oslo og enkelte ture til Ålborg. Ørland er dog også hjemsted for Norges største militærbase, og Air Norway håber på at skabe en forretning på at flyve folk fra basen til Oslo samt turister til og fra Danmark. I Ørland regner man nemlig med ved hjælp af flyruten at kunne tiltrække flere turister til det naturskønne område.
Både North Flying og Ørland Kommune har skudt 1 mio. kr. ind i det nye selskab, Air Norway.
(Børsen, 23/2)

Skrevet af