Prisgaranti for skiferie til Bulgarien

Det er altid farligt og meget besværligt at give prisgaranti. Mange har prøvet. Men nu gør Penquin Travel det – ganske vist på et nyt marked med begrænset udbud, men alligevel.



Ved bestilling indtil medio december er der garanti for prisen i forhold til eventuelle konkurrenter. Dog med en række forudsætninger, som er nøjagtigt beskrevet i programmet. Matcher de, og kan man få det billigere, får man det til samme pris hos Penguin.



Der ser ud til at være pænt udbud af lifter ved de forskellige rejsemål. Generelt loves stor snesikkerhed (dog ikke snegaranti), gode hoteller, hyggelig afterskiing og livligt natteliv.



Rejseforsikring anbefales. Programmet noterer, at Det gule Sygesikringskort gælder, men glemmer at fortælle, at det ikke gælder for hjemtransport efter 1. januar. Ellers en vigtig detalje på en skiferie.

Skrevet af