SWISS øger load factor i første halvår


Schweiziske SWISS International Air Lines kom gennem første halvdel af 2005 med en markant forbedret load factor, som steg med 3,5 % i forhold til samme periode sidste år.

Det er først og fremmest de interkontinentale ruter, der er gået frem, så selskabet ny har en oversøisk load factor på 83,2 % mens det europæiske rutenet fortsat døjer med en noget lavere belægning og en load factor på 63,8 %.

Swiss, som i foråret blev overtaget af tyske Lufthansa, transporterede i årets første seks måneder 4,69 mio. passagerer, og ifølge selskabet er det især de nordatlantiske ruter, passagererne efterspørger. Her når selskabets belægning helt på 94 %, mens ruterne til Fjernøsten havde en load factor på små 87 %.

Skrevet af