Bjørn spiste turist

En kvinde døde og to andre blev alvorligt såret da en bjørn gik til angreb, beretter pressebureauet AP. De seks turister var på vej til en hytte knap 120 km nord for hovedstaden Bukarest. De fik øje på bjørnen da de nærmede sig hytten og jog den væk da den forsøgte at nærme sig.

Lidt senere kom dyret tilbage og gik direkte til angreb, fortæller en lokal politimand Paul Sasu. Bjørnen angreb først en 26 årig kvinde, som faldt omkuld, og da resten af rejseselskabet kastede sten mod bjørnen, vendte den sig mod en af mændene, som blev ramt i benet.

Til sidst begyndte bjørnen at spise af en 31-årig kvinde og lod sig ikke gå på af de sten, som de fortvivlede rejsende kylede mod den.

Bjørnen forlod dog efter nogen tid sit måltid, men kvinden døde af de skader, bjørnen havde påført hende.

Skrevet af