Nordmænd: Hurghada er verdens værste

Hurghada i Egypten er verdens værste rejsemål. I hvert fald hvis man spørger læserne af det norske rejsemagasin ZINE, der har kåret verdens 10 værste – og de 10 bedste rejsemål. Øverst på listen over, hvor man ikke skal rejse hen står Hurghada, der ifølge de norske læsere har udviklet sig fra en hyggelig lille by med enestående muligheder for bl.a. sportsdykkere, til et sandt helvede af hoteller, byggerod og alskens anden dårligdom.

Verdens næstværste rejsemål – stadig set med norske øjne – er Irak. Og på tredjepladsen over verdens værste rejsemål har de norske deltagere i undersøgelsen udpeget – Oslo.

På førstepladsen blandt verdens ti bedste rejsemål finder man Thailand, efterfulgt af Hawaii, Maldiverne, Mauritius, Venedig, Brasilien, Seychellerne, Bali og Fiji.

Skrevet af