Shoppingtur kan betyde økonomisk ruin

På grund af den historisk lave dollarkurs tager flere og flere danskere på en sviptur til USA. Men svipturen kan blive en dyr fornøjelse, hvis man rejser uden en rejseforsikring med de rigtige dækninger.



Hos Gouda Rejseforsikring mærker man de nye rejsemønstre i form af et stigende antal sager på amerikanske destinationer. Ligeledes ses en ændring i skadestørrelser, idet der kommer flere of flere sager, hvor behandlingsudgifterne beløber sig til millioner.



”Vi har haft flere både store og små USA-sager i dette forår. I flere tilfælde har der været behov for langvarige hospitalsindlæggelser og efterfølgende hjemtransport i ambulancefly, hvorfor sagerne beløber sig til mellem 5 – 8 millioner danske kroner. Det er ekstraordinært store beløb, men helt almindelige skader, der kan ramme os alle,” pointerer skadedirektør Jørgen Pedersen, Gouda Rejseforsikring (foto).



Er uheldet ude kan behandling for selv forholdsvis simple sygdomme løbe op i svimlende beløb, når rejsemålet er USA. Behandling for en akut opstået blindtarmsbetændelse løber op i 75.000,00 kr. og et brækket ben 125.000 kr.




Skrevet af