Flyselskab serverer miljørigtig kaffe

MyTravel Airways vil servere miljørigtig kaffe på sine charterfly. På årsplan indkøber Nordens største charterflyselskab cirka fire tons kaffe. Den bliver nu af mærket med det internationale Max Havelaar-logo, som er garanti for, at småbønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en fair pris for deres produkter.



Direktør Pia Mark fra MyTravel Airways’ Inflight Service siger: ”Vi sælger i forvejen kaffe ad libitum for 10 kr., og har som et led i koncernens støtte til bæredygtig turisme besluttet at bruge lidt ekstra på Max Havelaar-kaffen. Den købes direkte hos kaffebøndernes andelsforening, så ingen mellemhandlere kan løbe med fortjenesten fra de økonomisk pressede kaffebønder.”



I dag findes også appelsinjuice fra Brasilien og ris fra Thailand med Max Havelaar-mærket. Læs mere på hjemmesiden: maxhavelaar.dk

Skrevet af